Bodegas Hermosilla

Bodegas Hermosilla etableredes i 1978, og er på den måde ikke et gammel Bodegas, men med den eksplosion der har været i antallet af nye Bodegas i Rioja de sidste 10 år er det alligevel med 40 år på bagen et Bodegas, som har oparbejdet meget stor viden og ekspertise omkring vinfremstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtil 1984 var den vin der blev fremstillet, udelukkende aftappet manuelt til salg til nærliggende kunder, primært fra Baskerlandet, Pais Vasco, hvor Bodegaen er beliggende, men efterhånden er Bodegas Hermosilla også repræsenteret i store dele af Spanien.

Dog er det suverænt det mindste af de Bodegaer som vi i Just Rioja Wine samarbejder med, og eksporten er ganske lille. Vi er stolte over at repræsentere dette fremragende Bodega i Danmark.
Ankermanden i Bodegaen er faderen José Ignacio men også moderen Rosario og deres døtre, især Estela, som både er første og anden generation af familien, er med til at dyrke og producere vin.

Her Bodil og Estela foran Hermosillas tappeanlæg.

Bodegas Hermosilla laver Vino Tinto Joven, ung vin, Crianza og Reserva, egefadene til Crianza er amerikanske og franske til Reserva vinene.

De første Crianza vine man producerede var årgang 1998 og de blev solgt i 2001. Herudover laves der en fremragende hvidvin på Viura, men kun i de allerbedste årgange. Fremadrettet vil Bodegas Hermosilla gradvist øge fremstillingen af fadlagret vin, i takt med at vinstokkenes alder berettiger til det, men det vil tage den tid det nu må gøre, kvalitet og ærlighed er et nøgleord for denne familie.

Bodegaen er beliggende i den fantastisk smukke by Baños de Ebro i Rioja Alavesa, men ganske nær Rioja Alta, markerne her ligger i læ af bjergene i Sierra Cantabria og beliggende ved Rio Ebro. Jordbunden er karakteriseret ved megen ler og ellers stenet og derfor særdeles velegnet til dyrkning af Tempranillo, som er den drue der arbejdes intenst med hos Bodegas Hermosilla. 

Flot vue over bjergene ved Hermosillas mark nær Laguardia i Rioja Alavesa






                                                                                                                                                     


















<- Tilbage